Ilja’s Blog - En verden hvor brugerne er i centrum

Microsoft Kinect på pc’en

Written by igodau on March 28th, 2011. Posted in De Digitale Indfødte, Forbrugerdreven, Innovation, Windows 7

De fleste kender nok Microsoft Kinect til Xbox 360 – Microsofts fantastiske “controller” til videospil, hvor man så at sige selv er controlleren via det indbyggede 3D kamera i Kinect’en.

Allerede få timer efter lanceringen af Kinect fandtes de første hacks, der gjorde det muligt at anvende den i begrænset omfang på pc’er. Og, der er blevet arbejdet med det lige siden ude i den store verden…

Faktisk er man efterhånden nået så langt, at det nu er muligt at bruge Kinect’en på en Windows 7 pc sammen med sine præsentationer…intet mindre end genialt.

Se f.eks. denne video:

So Touch på YouTube

Den tilhørende software kan downloades her: http://www.so-touch.com/?id=software&content=air-presenter#/software/air-presenter

Og, jeg kan hilse og sige, at det faktisk virker efter hensigten. Bare følg vejledningen og du er kørende. Kræver lidt øvelse, men det virker og er blæret – selvom, man føler sig lidt åndssvagt at stå der med fægtende arme. Blæret er det…

Og, hvorfor har jeg det med i min blog?

Det er jo indlysende, at bruge Kinect’en på sin pc, altså til et andet formål end spil, er et super eksempel på den forbrugerdrevne udvikling mange it-afdelinger oplever i disse år. Teknologier beregnet til den private forbruger vinder indpas i professionelle it-miljøer og virksomhedernes it-afdelinger bliver tvunget til at tage stilling til dem og lære at håndtere dem.

Der er naturligvis lang vej med Kinect’en og den er med sit nuværende 3D-kamera stadigvæk en anelse unøjagtig til professionelt brug, men jeg er sikker på, at der ikke går lang tid før vi ser professionelle udgaver af samme teknologi og anvendelser som givetvis vil overraske os. Og, det hele vel og mærke til en pris der er overkommeligt, så hvis it-afdelingen ikke er foregangsmænd og omfavner denne type nye teknologier, så anskaffer brugerne det selv og introducerer teknologien i virksomheden…ligesom de f.eks. gør med iPhones og iPads. Kinect’en er bare et eksempel for forbrugerdreven udvikling.

Microsoft Kinect på pc’en – et skridt nærmere, at føle sig som Tom Cruise i Minority Report Smiley

Share

Tags: , , ,

Trackback from your site.

Leave a comment

Copyright © 2011 by Ilja Godau